Viden om Rigsfællesskabet

Sjómaq-analysen: Unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Hvad tænker unge om Rigsfællesskabet?

Føler unge et fællesskab med andre unge i Rigsfællesskabet? Hvor meget kender unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark egentlig til hinanden? Og hvad tænker unge om fremtiden for Rigsfællesskabet?

Sjómaq-analysen undersøger unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Rigsfællesskabet. Find Sjómaq-analysen i to udgaver herunder – den fulde udgave med alle resultaterne og et uddrag med de væsentligste resultater.

Her er de fire centrale hovedkonklusioner, der danner udgangspunkt for Sjómaq-analysens resultater:

Stor interesse, men begrænset kendskab

Unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark udviser stor nysgerrighed og interesse for hinandens lande, men oplever, at deres faktiske kendskab til hinandens sprog, kultur og moderne samfundsforhold er begrænset.

Ønske om mere ligeværd og dialog

Der er et udbredt ønske blandt unge om at skabe mere ligeværdige relationer og styrke dialogen på tværs af Rigsfællesskabet, fri for fordomme og historiske stereotyper.

Fællesskab gennem personlige møder

Personlige møder, udveksling og fælles projekter fremhæves som de mest effektive redskaber til at nedbryde barrierer, opbygge varige venskaber og skabe reel gensidig forståelse.

Forskellige, men med meget til fælles

Selvom de historiske og kulturelle baggrunde er forskellige, deler unge i de tre lande mange af de samme drømme, udfordringer, interesser og værdier i det moderne ungdomsliv.

Download rapporterne

Den fulde udgave af analysen
Uddrag med de væsentligste konklusioner

Om analysen

Rapporten blev udarbejdet i foråret og sommeren 2024 og blev offentliggjort d. 26. september 2024 på DUFs og Sjómaqs hjemmesider.