Viden & Indsigt
Viden om Rigsfællesskabet
Hvad tænker unge om Rigsfællesskabet?
Føler unge et fællesskab med andre unge i Rigsfællesskabet? Hvor meget kender unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark egentlig til hinanden? Og hvad tænker unge om fremtiden for Rigsfællesskabet?
Sjómaq-analysen undersøger unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Rigsfællesskabet. Find Sjómaq-analysen i to udgaver herunder – den fulde udgave med alle resultaterne og et uddrag med de væsentligste resultater.
- Hovedkonklusioner fra analysen
Her er de fire centrale hovedkonklusioner, der danner udgangspunkt for Sjómaq-analysens resultater:
Stor interesse, men begrænset kendskab
Unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark udviser stor nysgerrighed og interesse for hinandens lande, men oplever, at deres faktiske kendskab til hinandens sprog, kultur og moderne samfundsforhold er begrænset.
Ønske om mere ligeværd og dialog
Der er et udbredt ønske blandt unge om at skabe mere ligeværdige relationer og styrke dialogen på tværs af Rigsfællesskabet, fri for fordomme og historiske stereotyper.
Fællesskab gennem personlige møder
Personlige møder, udveksling og fælles projekter fremhæves som de mest effektive redskaber til at nedbryde barrierer, opbygge varige venskaber og skabe reel gensidig forståelse.
Forskellige, men med meget til fælles
Selvom de historiske og kulturelle baggrunde er forskellige, deler unge i de tre lande mange af de samme drømme, udfordringer, interesser og værdier i det moderne ungdomsliv.
Download rapporterne
Om analysen
- I samarbejde med Epinion, har DUF og DUFs partnere i Grønland og på Færøerne udarbejdet en analyse, som er bygget op om emnerne i) kendskab, ii) interesse, iii) opfattelse og iv) fællesskabsfølelse og holdning og fremtiden for Rigsfællesskabet.
- Analysen består både af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt unge fra alle tre lande, samt en kvalitativ undersøgelse i form af fokusgruppeinterviews, der ligeledes er foretaget blandt unge i alle tre lande.