Sjómaq-puljenimut qinnuteqarit

… og få støtte til projekter for unge i Rigsfællesskabet!

Din idé kan krydse havet

Har I en idé til en aktivitet, der kan samle unge på tværs af Rigsfællesskabet? Gennem Sjómaqs pulje kan ungegrupper og ungdomsforeninger søge støtte til at skabe møder mellem unge fra Grønland, Færøerne og Danmark. For at søge skal I gå sammen med unge fra mindst ét andet land i Rigsfællesskabet.

  • Pulji pillugu paasissutissat
  • Qinnuteqarnissamut killigititaq 11. februar 2027 kl. 12:00 (DK-tid)
  • Aningaasat Søg mellem 10.000 - 250.000 kr.
  • Målgruppe Ungdomsorganisationer og grupper af
    unge med deltagere i alderen 16-30 år
  • Oqaatsit Qinnuteqaat danskisut allanneqassaaq
  • Partnerskabskrav Projektet skal udvikles og gennemføres
    i et samarbejde mellem unge fra mindst to
    lande i Rigsfællesskabet

Apeqqutit akulikitsumik aperineqartartut

Kikkut qinnuteqarsinnaapput?

Ungdomsorganisationer og selvorganiserede ungegrupper med en demokratisk struktur, som hører hjemme i Grønland, Færøerne eller Danmark, kan søge støtte fra puljen.


Det er et krav, at jeres aktivitet udvikles i et partnerskab mellem unge fra mindst to lande i Rigsfællesskabet – gerne alle tre.


For at være hovedansøger skal du være fyldt 18 år.

Sjómaq-puljen støtter aktiviteter, der skaber fællesskaber og øger det gensidige kendskab mellem unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark.

Indholdet og formen på aktiviteten er helt op til jer. Der er vide rammer, så længe projektet lever op til puljens retningslinjer og udvikles i et samarbejde mellem unge fra mindst to lande i Rigsfællesskabet.

Læs puljens retningslinjer og tildelingskriterier for at få indblik i, hvad bevillingsudvalget lægger vægt på, og hvad I ikke kan få midler til. 

Har du en idé til en aktivitet, der bringer unge sammen på tværs af Rigsfællesskabet – men mangler du en samarbejdspartner?

Deltag i Sjómaqs aktiviteter
Vores aktiviteter er en god mulighed for at møde unge og organisationer fra hele Rigsfællesskabet. Se vores kommende arrangementer under ”Aktiviteter”.

Brug Sjómaqs digitale netværk
Bliv en del af vores Facebookgruppe. Her kan du præsentere din idé, få sparring og råd og finde samarbejdspartnere.

Send os en mail
Mangler du stadig en samarbejdspartner, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sparrer gerne med dig om mulige samarbejdspartnere.

Jeres aktivitet skal gennemføres efter ansøgningstidspunktet og senest den 31. december 2028.

I får svar senest ultimo april 2027, når bevillingsudvalget med unge repræsentanter fra Grønland, Færøerne og Danmark har behandlet alle ansøgninger. 

Stort tillykke med bevillingen!

Nu er det tid til at få styr på regnskabet og oprette en mappe til jeres kvitteringer og fakturaer. Alle jeres udgifter skal nemlig dokumenteres og regnskabsmaterialet skal gemmes i 5 år.

Bemærk! Modtager I mere end 100.000 kr. i støtte, skal I indsende en underskrevet revisorerklæring sammen med jeres afrapportering. 

Find vores regnskabs- og revisorskabeloner under “Afrapportering”. 

Puljeforløbet trin for trin

1. Få en god idé

Hvad kunne du, din organisation eller ungegruppe tænke jer at lave sammen med andre unge i Rigsfællesskabet?


Måske har I allerede en interesse, en aktivitet eller et tema, som I gerne vil udvikle og udforske sammen med unge fra Grønland, Færøerne eller Danmark?

Det kan være, I drømmer om at planlægge en lejr, arrangere en klimadag, skabe en teaterforestilling, lave en madworkshop, invitere til en debatdag, starte en sprogcafé, afholde en skrivecamp, tage på en fælles vandretur eller holde en rollespilsweekend?


Bemærk! I kan ikke få støtte til faste udgifter, byggeprojekter, kursusafgifter, løn eller allerede afholdte aktiviteter. Aktiviteten må heller ikke være kommerciel, fungere som valgkamp for enkeltpersoner eller udelukkende have et socialt formål. Læs mere i Sjómaq-puljens retningslinjer.

Hvem kunne I tænke jer at planlægge aktiviteten sammen med? 

Jeres planlægningsgruppe skal bestå af unge fra mindst to lande i Rigsfællesskabet. Det er altså ikke nok kun at invitere unge fra andre lande med som deltagere. I skal finde nogen, der vil være med til at udvikle idéen, træffe beslutninger og føre aktiviteten ud i livet sammen med jer.

Det er en god idé at have styr på disse ting, inden I går i gang med ansøgningen: 
✓ Hvad vil I lave, hvorfor vil I gøre det, og hvad håber I at få ud af det?
✓ Hvordan skal I samarbejde med jeres partner?
✓ Hvornår skal projektet starte og slutte?
✓ Hvordan ser jeres tidsplan ud?
✓ Hvad koster aktiviteten, og hvordan ser jeres budget ud?
 
Tip! Jo mere detaljeret jeres budget er, jo bedre kan vi forstå jeres projekt. Husk derfor at beskrive alle budgetposter grundigt.

Når I har styr på ovenstående, er I klar til at sende jeres ansøgning. Find ansøgningsportalen her. Og bare rolig! I behøver ikke udfylde hele ansøgningen på én gang. I kan gemme undervejs og vende tilbage til ansøgningen, når det passer jer.

Når I har modtaget besked fra DUF om, at jeres ansøgning er blevet bevilliget, kan I anmode om at få udbetalt den første del af bevillingen. Her skal I bruge en NemKonto, der er tilknyttet jeres organisations CVR-nummer.

 

Hvis pengene skal udbetales til en færøsk eller grønlandsk konto, eller hvis I er en selvorganiseret ungegruppe, skal I ved første udbetaling vedhæfte et bankverifikationsbrev (Bank Verification Letter, BVL). Et bankverifikationsbrev er et brev fra banken, der bekræfter, at den konto, I ønsker udbetalingen til, tilhører den person eller organisation, der har modtaget bevillingen.

 

Midlerne udbetales i to rater

  • 80 % udbetales, når I anmoder om den første udbetaling i ansøgningsportalen.
  • 20 % udbetales, når DUF har godkendt jeres afrapportering og regnskab.

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse med at føre jeres projekt ud i livet og skabe nye møder og fællesskaber på tværs af Nordatlanten.

 

Jeres aktivitet skal være gennemført senest 31. december 2028.

 

I er meget velkomne til at tage billeder eller videoer undervejs – vi vil nemlig gerne følge med og se glimt fra jeres aktivitet i jeres afrapportering.

 

Har I lyst til at fortælle mere om jeres aktivitet, dele jeres erfaringer eller inspirere andre unge gennem en takeover på DUF’s SoMe-profiler, så hører vi meget gerne fra jer! Kontakt Danna, der arbejder med kommunikation på Sjómaq, på dga@duf.dk.

Når aktiviteten er afsluttet, skal I fortælle os, hvordan det gik!


Det gør I ved at udfylde afrapporteringsskemaet i ansøgningsportalen og indsende et regnskab senest én måned efter aktivitetens afslutning.

Det er sidste trin i puljeforløbet, men forhåbentlig kun begyndelsen på jeres nye ungefællesskab på tværs af Rigsfællesskabet.

Ikiortariaqarpit?

Leder du efter en partner, har du spørgsmål til din ansøgning eller noget helt tredje?
Send os en mail. Vi hjælper gerne!

Sofie Sørensen

Retningslinjer og afrapportering

Kontakt Sofie, hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, puljens retningslinjer eller budgetændringer.

Jonas Roelsgaard

Sparring om idéer og partnerskaber

Jonas hjælper gerne med sparring om jeres projektidé, budgetlægning og med at finde samarbejdspartnere.

Qinnuteqarnissamut piareerpit?